Ansøgning om dataadgang (Forskermaskine)
Udfyld nedenstående formular om adgang til data via Forskermaskinen hos Sundhedsdatastyrelsen.
Følg venligst vejledningerne fra Forskerservice:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/data-og-registre/forskerservice
Vær dog særligt opmærksom på følgende:
Autorisation
Har dit forskningsmiljø en autorisation hos Sundhedsdatastyrelsen, skal du oplyse jeres FABID (autorisationsnummer).
Har dit forskningsmiljø ikke en autorisation, skal du sammen med ansøgningen om dataadgang på Forskermaskinen søge om, at dit forskningsmiljø bliver autoriseret.
Det kan du gøre ved at vedhæfte en ansøgning om autorisation. Find skema og vejledning på hjemmesiden.
Godkendelse fra den dataansvarlige institution
Du skal vedhæfte dokumentation for, at din dataansvarlige institution har vurderet og godkendt, at der må behandles personoplysninger i forbindelse med dit forskningsprojekt.
Brugeradgang til data på Forskermaskinen
Alle personer, der skal have adgang til data, skal oprettes som forskermaskine-brugere. Anvend knappen "Tilføj bruger", hvis der er mere end én bruger, der skal have adgang til data i projektet. For personer, der allerede er brugere under det autoriserede miljø, skal du angive deres fsk-brugernavn.
Dataminimering
Husk, at i henhold til databeskyttelsesforordningen må du kun behandle personoplysninger, der er nødvendige og tilstrækkelige for dit formål. Inden du ansøger, skal du derfor overveje, om de data, du ansøger om, er nødvendige for dit projekt.
Vi gør opmærksom på, at du også efter modtagelsen af data er forpligtet til at foretage en løbende vurdering af, hvilke oplysninger der er nødvendige for udførelsen af dit projekt, og slette oplysninger, der er unødvendige.
Ved fejl i udfyldelse af formularen forsvinder eventuelle vedhæftede filer. Husk derfor at tilføje eventuelle dokumenter igen.